Powernapping
- genvej til den 25. time?
Du behøver gratis-programmet
Flash for at se denne video.
» Download Flash gratis her
Ryd op og få en god nattesøvn
Væk med rodet!
Her Effecto garderobeskab.
Kan Powernapping kompensere for én eller flere timers nattesøvn?
Powernapping kan udsætte din følelse af træthed, hvis du har sovet for lidt en nat. Det kan også kompensere for manglende søvn i en kort periode. Men powernapping kan ikke erstatte nattesøvn – det kan jeg ikke anbefale.
Hvad sker der, hvis man erstatter nattesøvn med Powernap?
Mennesket er et fantastisk væsen, der kan tilpasse sig de mest ekstreme forhold. Man kan derfor leve med meget lidt søvn – men ikke leve godt. Får man f.eks. kun 4 timers søvn, når man har behov for 7,5, bliver man indadvendt, nedstemt, intolerant og deprimeret. Man forlænger sin reaktionstid, bliver mindre innovativ og fungerer derfor rigtig dårligt i jobsammenhæng. Får man derimod den søvn, man har brug for, så man vågner spontant – glad, optimistisk og åben – og så tænker man hurtigere.
Hvordan skal Powernapping foregå, for at man får optimalt udbytte?
Man skal skærme for ydre påvirkninger og sanseindtryk. Lukke døren, slukke radioen og telefonen m.m. samt sørge for at rummet er veltempereret. Kan man lægge sig på en seng, sofa eller for den sags skyld på gulvet, er det godt, men man kan også læne sig tilbage på kontorstolen. Men det er vigtigt at lukke øjnene, for så vender man sig indad. Herefter er udfordringen at lukke af for stimuli indefra – altså stoppe tankerne – og det kan kræve lidt øvelse.
Netop dét har mange mennesker svært ved. Har du et råd til dem?
Det kan være forskelligt, hvad der virker for den enkelte. Men afslapningsøvelser og vejrtrækningsteknikker kan være effektive. For andre virker det at lytte til behagelig musik. Det handler om at aflede sig selv og blokere for forstyrrende tanker, så man finder ro og
giver hjernen en pause – og det kan trænes op.
Hvorfor må man ikke powernappe mere end 20 minutter?
Hvis man powernapper i op mod en halv time, er der stor risiko for, at man falder i dyb søvn. Sker det, så snydes hjernen til at tro, at den nu får lov til at sove dybt. Når den så vækkes igen kort efter, føler man sig tung og uklar, og man har svært ved at koncentrere sig.
Er der forskel på menneskers søvnbehov?
Ja bestemt. Få mennesker lader til at klare sig fint med 5 timers søvn, men jeg har sjældent set nogen klare sig godt med mindre. I Danmark er vores gennemsnitlige søvnbehov 7 timer og 15 minutter. Men det betyder jo også, at nogle behøver 8.5 time.
Powernapper du selv?
Ja det sker. Har jeg f.eks. arbejdet aftenen før og sovet for lidt, bliver jeg ofte træt ved totretiden. Så giver jeg omgivelserne besked på, at jeg hviler mig i ca. 15 minutter. Herefter er jeg klar igen og kan arbejde koncentreret i et par timer yderligere.
Læs mere om bl.a. gode råd til sund søvn på www.scansleep.dk


