FRYD møder Hans Sandgren Jakobsen dagen efter han har været på Ordrupgaard og modtaget Finn Juhls Arkitekturpris. Den uddeles hvert år til en arkitekt, designer, møbelproducent el.lign., der er med til at udvikle og udfordre det traditionelle formsprog inden for design og formgivning af stole.

 ”Det er jo ikke et legat, man søger, men en hædersbevisning juryen tildeler én. Så det er da dejligt,” fortæller han, mens han laver kaffe. Vi sætter os ved vinduet i den nedlagte terminalbygning, der nu udgør tegnestue og værksted, for Hans Sandgren Jakobsen og arkitekten Jørgen Sloth. På vores ene side har vi udsigt over Kattegat, på den anden står der et udvalg af Hans’ mange møbler. Det er tydeligvis en designer med spændvidde. Ud over et par af hans træstole, der allerede må betegnes som moderne klassikere, står der også en højrød sofa i minimalistisk design.

Harpiks i årerne

Men det er træet, som Hans’ hjerte banker for. Inden han valgte at uddanne sig til designer, uddannede han sig til møbelsnedker. ”Træ er et varmt og levende materiale, der holder længe, hvis det er lavet godt. Og så kan jeg godt lide at bruge mine hænder,” forklarer han. Det har han fortsat rig lejlighed til i værkstedet ved siden af tegnestuen, hvor han løbende afprøver ideer og tester prototyper. ”Jeg synes, det er en fordel at ha’ min håndværksmæssige viden med mig som designer – den sætter mig i stand til at snakke med produktionen og skærper forståelsen for, hvad selv små ændringer gør ved resten af processen og ved prisen for slutproduktet,” fortsætter han.

Kærligheden til træet har Hans ikke fra fremmede. Han har arbejdet med træ, fra han var lille – bl.a. tilskyndet af sin morfar, der havde en snedkervirksomhed i København, hvor Hans nogle gange arbejdede i sommerferien. Da morfaren holdt op med at arbejde i 70’erne, arvede Hans noget af hans værktøj, og selvom han var klar til at gå i lære som møbelsnedker allerede efter folkeskolen, måtte han – opmuntret af sine forældre – en omvej gennem gymnasiet, inden han gik i gang.

Ro på bagsmækkken

Da Hans var færdig som møbelsnedker meldte lysten sig til at lave egne ting, og han tog sin uddannelse på designskolen i københavn. Han supplerede med studieture til både Japan og USA, hvor han havde et længere ophold hos et shaker-samfund. ”de har det godt og simpelt,” fortæller han og åbner derved for lidt af sin egen arbejdsfilosofi. ”De lavede møbler, som skulle kunne holde i 100 år – de gjorde sig umage, og det er en god tankegang.

Jeg tror selv på, at man får et bedre hjem, hvis man sørger for ro på bagsmækken med rene linjer og simple ting – særligt i en tid, hvor alle har så travlt,” fortæller designeren, som især indretter sig med sine egne møbler. 

Det er det enkle skandinaviske design, der tiltaler Hans Sandgren Jakobsen. ”Jeg er jo ud af en designtradition som bygger på funktionalisme og minimalisme – og det har præget mig,” fortæller Hans, der arbejdede syv år hos Nanna ditzel efter han var færdig på designskolen. Ser man på Hans’ rene enkle designs som stolen ”Pingo” han lavede til kronprins Frederik eller den næsten ikoniske skammel ”Gallery”, kan man også se, at de store danske designmestre ikke har levet forgæves.

Definitionen på en klassiker?

”Ofte får jeg en fast defineret opgave – f.eks. af IDEmøbler – og så kommer jeg med noget helt andet, for sådan noget kan jeg ikke lave,” siger han med et skævt smil. ”det er jo også derfor, de kommer til mig – for netop at komme videre, og det lykkes som regel at overbevise dem om mine ideer. Jeg vil bare gerne lave noget, der holder – så belaster vi heller ikke lossepladserne. Nogle simple, enkle ting, som vinder ved brug. ikke fordi jeg er idealist. Jeg er nok mest realist, når det kommer til bæredygtighed,” fortæller han nøgternt. 

”Man håber vel hver gang, at man laver en klassiker – men det er svært. Nogle gange ser man et møbel, der er så indlysende enkelt, at man ærgres over, at man ikke selv fik ideen først. Jeg tror, det handler om at nå frem til noget, hvor man slet ikke ser ’links’ til nogle andre møbler, og hvor man måske egentlig ikke ved, om det er det rigtige – så er man nået langt. Godt design kan stå alene,” fastslår han, ”– det lykkes ikke hver gang, men jeg forsøger. 

Det glæder mig, når jeg kommer ud og ser, at mine ting står rundt omkring i folks hjem – det er jo dejligt at se, at folk kan li’ det og bruger det. Men i sidste ende er det jo brugerne, der gør møbler til klassikere,” konkluderer han. Og de kan lide Hans’ møbler – både brugerne og smagsdommerne. det er derfor en miniatureudgave af ’Høvdinge stolen’ – del af Finn Juhls Arkitekturpris – nu pynter hjemme i privaten hos Hans Sandgren Jakobsen.